Eventyret om Peder den Rummelige

Eventyret om Peder den Rummelige

Der var engang en ung mand, der af alle blev kaldt Peder den Rummelige. Folk havde givet ham navnet, fordi han var god, varm og venlig ud over alle grænser.

Peder ville da også gerne bruge sit liv på at gøre noget for andre, men vidste ikke hvordan. Som dreng havde Peder mange nederlag, hans jævnaldrende opfattede ham som anderledes og holdt ham uden for fællesskabet. Det prægede hans tanker om sig selv, og hans selvværd kunne ligge på et meget lille sted.

En nat drømte han, at det første han måtte gøre var at blive klogere på sig selv, først derefter kunne han hjælpe andre. I drømmen så han initialerne AH for sig, det måtte betyde noget. Efter higen og søgen i gamle bøger fandt han frem til navnet Axel Honneth. Det var navnet på en mand, der vidste en hel masse om anerkendelse. I mange dage og nætter læste Peder, og da der var gået 14½ dag, forstod Peder, hvorfor han ikke værdsatte sig selv. I sin søgen stødte han også på Bent Madsen – hvor var der mange kloge mænd i denne verden – han vidste en hel masse om det at være med i et fællesskab og at være uden for fællesskabet. Bent Madsen kaldte det inklusion og eksklusion. Det var som om, det var Peders liv han beskrev i sine bøger.

Med fornyet håb søgte Peder videre. Hvad var det mon, han skulle bruge sit liv på? Svaret måtte ligge derude et sted. Var der mon andre, der havde det ligesom ham? Peders far så gerne, at Peder blev bogholder som han selv, men det ønskede Peder for alt i verden ikke. Der måtte være noget andet gemt til ham derude et sted.

Den efterfølgende nat dukkede bogstaverne P-A og U op igen og igen. Hvad betød de dog? Han forstod det ikke. Igen måtte han ty til bøgerne. Efter flere ugers søgen fandt han forklaringen på de 3 bogstaver – de stod for Pædagogisk Assistent Uddannelse. Med ét vidste han, at det var det, han skulle i gang med. Men hvordan kunne han gøre sig klar til det?

Peder gik lange ture over marker, bjerge, enge og heder. En dag fik han i det fjerne øje på en pyramide. Det var den største pyramide, han nogensinde havde set. Peder løb og løb – en halv maraton blev det til – så stod han pludselig ved pyramidens fod. På et lille frønnet bræt stod der: Maslows Behovspyramide. Peders nysgerrighed var vakt, han måtte udforske pyramiden.

Da Peder stod på toppen af pyramiden, så han pludselig sit liv i et helt andet lys. Mange af hans behov var sjældent blevet opfyldt og det øverste aldrig. Det måtte han gøre noget ved. Men hvordan…?

En særlig lys og grøn forårsdag trådte Peder over dørtærsklen til sit nye liv – nemlig da han entrede sit nye klasseværelse. Her mødte han andre, der søgte det gode liv. Peder blev snart inkluderet i et varmt fællesskab, den spændende undervisning bragte ham i en tilstand af flow, hvor virkelighed og drøm smeltede sammen.

Efter 2 år og 3 måneder trådte Peder atter ud i virkeligheden. Nu var han klar over de mange styrker og ressourcer, han besad. Han ville komme til at gøre en forskel for de mange mennesker, han ville møde fremover. Så han levede lykkeligt til sine dages ende.

SLUT