Eventyret om Peder den Rummelige

Eventyret om Peder den Rummelige

Der var engang en ung mand, der af alle blev kaldt Peder den Rummelige. Folk havde givet ham navnet, fordi han var god, varm og venlig ud over alle grænser.

Peder ville da også gerne bruge sit liv på at gøre noget for andre, men vidste ikke hvordan. Som dreng havde Peder mange nederlag, hans jævnaldrende opfattede ham som anderledes og holdt ham uden for fællesskabet. Det prægede hans tanker om sig selv, og hans selvværd kunne ligge på et meget lille sted.

En nat drømte han, at det første han måtte gøre var at blive klogere på sig selv, først derefter kunne han hjælpe andre. I drømmen så han initialerne AH for sig, det måtte betyde noget. Efter higen og søgen i gamle bøger fandt han frem til navnet Axel Honneth. Det var navnet på en mand, der vidste en hel masse om anerkendelse. I mange dage og nætter læste Peder, og da der var gået 14½ dag, forstod Peder, hvorfor han ikke værdsatte sig selv. I sin søgen stødte han også på Bent Madsen – hvor var der mange kloge mænd i denne verden – han vidste en hel masse om det at være med i et fællesskab og at være uden for fællesskabet. Bent Madsen kaldte det inklusion og eksklusion. Det var som om, det var Peders liv han beskrev i sine bøger.

Med fornyet håb søgte Peder videre. Hvad var det mon, han skulle bruge sit liv på? Svaret måtte ligge derude et sted. Var der mon andre, der havde det ligesom ham? Peders far så gerne, at Peder blev bogholder som han selv, men det ønskede Peder for alt i verden ikke. Der måtte være noget andet gemt til ham derude et sted.

Den efterfølgende nat dukkede bogstaverne P-A og U op igen og igen. Hvad betød de dog? Han forstod det ikke. Igen måtte han ty til bøgerne. Efter flere ugers søgen fandt han forklaringen på de 3 bogstaver – de stod for Pædagogisk Assistent Uddannelse. Med ét vidste han, at det var det, han skulle i gang med. Men hvordan kunne han gøre sig klar til det?

Peder gik lange ture over marker, bjerge, enge og heder. En dag fik han i det fjerne øje på en pyramide. Det var den største pyramide, han nogensinde havde set. Peder løb og løb – en halv maraton blev det til – så stod han pludselig ved pyramidens fod. På et lille frønnet bræt stod der: Maslows Behovspyramide. Peders nysgerrighed var vakt, han måtte udforske pyramiden.

Da Peder stod på toppen af pyramiden, så han pludselig sit liv i et helt andet lys. Mange af hans behov var sjældent blevet opfyldt og det øverste aldrig. Det måtte han gøre noget ved. Men hvordan…?

En særlig lys og grøn forårsdag trådte Peder over dørtærsklen til sit nye liv – nemlig da han entrede sit nye klasseværelse. Her mødte han andre, der søgte det gode liv. Peder blev snart inkluderet i et varmt fællesskab, den spændende undervisning bragte ham i en tilstand af flow, hvor virkelighed og drøm smeltede sammen.

Efter 2 år og 3 måneder trådte Peder atter ud i virkeligheden. Nu var han klar over de mange styrker og ressourcer, han besad. Han ville komme til at gøre en forskel for de mange mennesker, han ville møde fremover. Så han levede lykkeligt til sine dages ende.

SLUT

God praktik - husk de 3 P'er

Lav en dagsorden til dit 1. vejledningsmøde

Den kunne se sådan ud:

Dagsorden for vejledningsmødet den.....

1. Præsentation af mig selv - udlevering af arket: Min pædagogiske identitet    - vær åben om eventuelle udfordringer
2. Fortælle om min projektopgave ved afslutningen af 2. skoleperiode
3. Mine mål for praktikken
4. Forventningsafstemning omkring vejledningsmøder og logbogsskrivning
5. Praktikopgaven
6. Eventuelt

Observation og pædagogisk analyse i dagtilbud og en masse andet godt

Se de forskellige skabeloner her: Klik

Gode idéer fra DAFOLO til jer der skal i SFO-/skolepraktik: Klik

Om pædagogisk mindfulness: Klik

"Snakkepakker" til sprogudvikling: Klik

Plads til de vilde lege: Klik

Inkluderende fællesskaber: Klik

Aktive eventyr: Klik

Sproglege: Klik

Fremlæggelse af dit projektarbejde

Hvad og hvordan kan du formidle videre til dine holdkammerater?

Hvorfor lave en disposition tidligt i projektskrivningsforløbet?

Det er der mange gode grunde til:

- for det første, så er den med til at lægge kursen for dig - den giver pejlemærker at styre efter
- for det andet, tvinger den dig til at prioritere stoffet og det, du har på hjerte
- for det tredje, skaber den struktur, så det er nemmere at få et samlet overblik
- for det fjerde, får den adskilt tingene og bliver nemmere at finde rundt i

Nogle siger, at når man har styr på sin disposition, så skriver opgaven næsten sig selv.

Rigtig god fornøjelse!

Værd at tænke over!

HVOR MOTIVERET ER DU?

Tjek din problemformulering

Er din problemformulering god? Brug tjeklisten til at sikre, at problemformuleringen lever op til kravene:

 Har spørgsmålene betydning for dig som kommende pædagogisk assistent?

 Er spørgsmålene interessante for dig?

 Kan du inddrage andres og egne holdninger og vurderinger, når du skal svare på spørgsmålene?

 Åbner problemformuleringen op for, at du kan opstille en række underspørgsmål, der kan belyse emnet?

 Er problemstillingen konkret og præcis – fungerer den som en afgrænsning af din undersøgelse og dit stofområde?

Lav din problemformulering på 10 minutter

Hvordan laver du en problemformulering?

1. Brainstorm

Lav en brainstorm. Hvad ved du om emnet? Hvad vil du gerne finde ud af? Hvilke interesser har du i emnet? Slip hjernen løs og skriv alle ideer ned. Du kan altid sortere det ubrugelige fra.

2. Formuler spørgsmål

Den bedste måde at finde frem til problemformuleringen er simpelthen at opstille nogle spørgende sætninger, eller med andre ord en række problemstillinger. Spørgsmålene bør både være:

1. Dataspørgsmål (Hvad…, Hvem…, Hvor…)
2. Forklaringsspørgsmål (Hvordan…, Hvorfor…)
3. Vurderingsspørgsmål (Er det rimeligt at…, Er der sammenhæng mellem…)
4. Handlingsspørgsmål (Hvad kan man gøre for at…, Hvordan kan vi ændre…, Hvilke muligheder…)

I et projektarbejde bør alle fire typer spørgsmål stilles. Det er ikke sikkert, at de alle sammen skal med i selve problemformuleringen, men det er vigtigt at komme omkring dem i arbejdsprocessen.

Det kan også være en mulighed at starte med at skrive: ”Det er et problem for os, at…” og dernæst skrive forskellige afslutninger på sætningen.

3. Skriv en problemformulering

Formuler en kort præsentation af dit delemne. Præsentationen kan eventuelt begynde med sætningerne ”Det undrer mig at…”, ”Det er et problem at…” eller ”Hvordan kan det være at…”. Den kan også være en kort konstatering som fx ”Heldagsskolen er en realitet....”.

Skriv herefter et eller flere korte og præcise spørgsmål, der skal være kernen i din projektopgave. Spørgsmålene finder du ved at sortere i dine data-, forklarings-, handle- og vurderingsspørgsmål. Vælg nogle af de problemstillinger ud, der fungerer som en slags paraply, og som er dækkende for flere af delemnets problemstillinger (det vil typisk ikke være dataspørgsmålene).


Se hjælpeark på: http://www.emu.dk/modul/problemformulering-projektopgave

Eksempel på praktikmål

Praktikmål i 1. praktik

Mål:	Valg:	Begrundelse for valg af målet:	Hvordan vil jeg arbejde med målet:
A.   planlægge, fagligt begrunde, gennemføre samt formidle praktisk pædagogisk arbejde inden for den pædagogiske assistents kompetenceområde, B.   planlægge, sætte rammer for og afvikle inkluderende aktiviteter, som udfordrer barnet, den unge og den voksnes alsidige fysiske, psykiske, sproglige og sociale udvikling uanset funktionsevne C.   tage udgangspunkt i borgerens oplevede behov for hjælp, støtte, vejledning og rådgivning og yde denne på en værdig og respektfuld måde D.    arbejde målrettet med aktiviteter som fremmer medbestemmelse, medansvar, selvstændighed samt evne til at indgå i forpligtende fællesskaber, E.   arbejde målrettet med aktiviteter, der understøtter og stimulerer børn, unge og voksne til varierede udtryksmåder, sproglig udvikling og sproglig kreativitet samt bistå ved sprogvurdering af børn, F.    planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter der motiverer til fysisk udfoldelse og glæde ved bevægelse, formidle informationer om såvel regionale, kommunale som private aktivitetstilbud til børn, unge og voksne med særligt behov, G.   deltage i og bidrage til dialogen om det enkelte barns, unges eller voksnes udvikling, såvel som tilbuddets pædagogiske udvikling generelt, H.   indgå i samarbejdet med forældre, pårørende, kollegaer og andre professionelle, samt færdighed i at formidle pædagogiske overvejelser til samme målgrupper, I.       arbejde forebyggende og sundhedsfremmende i udøvelsen af det pædagogiske arbejde, J.    anvende elektroniske kommunikationssystemer og digitale medier til informationssøgning, formidling, samarbejde og dokumentation og som en naturlig del af den kulturelle formidling i det pædagogiske arbejde, K.   forstå og forholde sig til praktikstedets opgaver og funktioner i samfundet, L.     planlægge og gennemføre aktiviteter og andre pædagogiske tiltag med udgangspunkt i de pædagogiske lære- og handleplaner, samt færdighed i at observere, evaluere effekten af aktiviteterne til brug for evt. revision af planerne, M.   deltage i arbejdet med børnemiljøvurderinger i dagtilbud for børn, N.    arbejde ud fra gældende lovgivning og retningslinjer for tavsheds-, oplysningspligt, underretningspligt, selvbestemmelse og magtanvendelse, samt og dels kommunalbestyrelsens fastsatte serviceniveau og mål. O.   anvende konflikthåndteringsstrategier for at yde støtte, vejledning og rådgivning på en respektfuld og anerkendende måde, P.   arbejde alene og tage vare på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i forhold til egen rolle i relation til arbejdsmiljøet og reflektere over arbejdsmiljøet og dets betydning, herunder særligt med henblik på forebyggelse af vold på arbejdspladsen.	X X X	Jeg ser det som den pæd. ass.’s fornemste opgave, at igangsætte aktiviteter, der tilgodeser alle børn i et inkluderende fællesskab En vigtig faktor i at danne et fællesskab er sproget – den kommunikation der foregår børnene imellem Ligesom sproget er en vigtig faktor i at binde mennesker sammen er også bevægelse vigtig – at bruge sin krop og i fælles aktiviteter giver en særlig oplevelse	Jeg vil ud fra aktivitetsanalyser finde frem til egnede aktiviteter, der understøtter målet. Derudover vil jeg efterfølgende evaluere Jeg vil i udvalgte aktiviteter tænke sprogstimulering ind – skabe sproglig opmærksomhed hos børnene Jeg vil tænke bevægelse ind som en naturlig del af de forskellige aktiviteter, bevægelse der skaber motorisk udvikling, trivsel og glæde

Dato:________________

Præsentation til forældre og børn

 Skive, den 9. marts 2015

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             

Kære børn og forældre

Mit navn er …… og jeg er i dag den 11.03.2015 startet i praktik i jeres vuggestue/børnehave/sfo.

Jeg glæder mig rigtig meget til at lære jer alle at kende. Min praktik varer i et halvt år, så vi kan nå at få mange gode timer sammen.

Når jeg skal beskrive mig selv, vil jeg sige, at jeg er……

Vi ses!

Præsentation til praktikstedet

                             

 Her kan du skrive dit navn, adresse, mobilnr. og mailadresse

 Skive, den 9. marts 2015

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                           

Hej

Jeg skal, som I allerede ved, starte i praktik hos jer den 11.03.2015. Med denne præsentation vil jeg fortælle lidt om, hvem jeg er, og hvilke forventninger jeg har til praktikken.

På mine praksisdage….

Skal jeg karakterisere mig selv, vil jeg sige, at jeg er…..

Grunden til, at jeg søgte ind på PAU-uddannelsen var….

Jeg glæder mig rigtig meget til….

Med venlig hilsen

Bilag: jeg vedlægger en beskrivelse af mit foreløbige pædagogiske ståsted. 

De forskellige politiske ideologier

Hvad skal man være bevidst om i det pædagogiske arbejde?

Er du bevidst om dit pædagogiske ståsted?

Mit menneskesyn	"Ethvert menneske, hvor ringe begavet han end er, hvor underordnet hans stilling i livet end er, har en naturlig trang til at danne sig en livsanskuelse, en forestilling om livets betydning og dets formål".Kirkegaard
Min kerneopgave	At danne grobund for udvikling og læring gennem en anerkendende tilgang. At støtte og vejlede mennesker, så de bliver i stand til at leve et godt liv i forhold til deres behov og ressourcer.
Min forståelse af det pædagogiske arbejde	Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej K.E. Løgstrup, Den etiske fordring, Gyldendal 1956.
Hvad er livskvalitet for mig?	En god balance mellem arbejds- og privatliv. Psykisk og fysisk velbefindende. Passende udfordringer. At være en del af flere fællesskaber – der i blandt et velfungerende team.
Hvad er mine styrker?	At jeg er rummelig, fleksibel, empatisk, initiativrig, eksperimenterende.
Hvad er mine udfordringer?	At jeg er ”flyvsk” – ting skal gå hurtigt.
Min ”favoritteoretiker”	Helt klart Thomas Ziehe. Han tager virkelig pulsen på det omgivende samfund.
Min ”favoritmetode”	KRAP – den indbefatter ligesom essensen i det pædagogiske arbejde.
Mig i et team	Tager initiativ, viser engagement. Kan have en tendens til at tage styringen.

HUSK - det er bedst, når ALLE er her!

Eksempel på brug af smtte-modellen

25.8 Eksempel på anvendelse af SMTTE-modellen SIDE·ID

SKRIV NOTE

Herunder er SMTTE-modellen eksemplificeret gennem en pædagogstuderendes konkrete planlægning af en sprogaktivitet med tre børn i en børnehave i 1. praktik, hvor hun fokuserer på sproglig udvikling, som er et målkrav i dagtilbudsloven. Den studerende trækker i sine didaktiske refleksioner på både Rousseaus tematiseringer i forholdet mellem børneperspektiv og samfundsperspektiv og Bourdieus teori om habitus i forhold til at forstå den praktiske sans.

Eksempel:

Sammenhæng: Jeg har valgt SMTTE-modellen i forhold til mit vidensmål og færdighedsmål om at målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere en aktivitet eller et kortere forløb. Jeg har valgt, at det skal handle om at udvikle og understøtte børnenes sprog.

Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre og er en vigtig faktor, når samspil mellem børn opstår. Sprog har betydning for barnets udvikling af forståelse af sig selv i forhold til omverdenen og øger barnets mulighed for at forstå andre, og blive forstået af andre. Barnets sprogudvikling er i fokus fra 3-6 år, og i det daglige pædagogiske arbejdes der med sprogstimulering, herunder at stimulere barnets ordforråd og forståelse af begreber og regler.

Jeg har valgt en lille gruppe børnehavebørn, hvor jeg har lagt mærke til, at tre af børnene har særlige sproglige udfordringer i forhold til ordforråd, forståelse af begreber og udtale. 

Jeg vil kunne nå at gennemføre mit forløb hver tirsdag i tre uger.

SKRIV NOTE

Figur 25.2

SMTTE-modellen

SMTTE-Modellen er udarbejdet ved Pedagogisk Senter, Kristiansand, Norge.

SKRIV NOTE

Mål: At udvikle de tre børns sproglige kompetencer, og med det mener jeg at styrke børnenes ordforråd for at kunne udvikle et nuanceret sprog og begrebsverden, og at de tre børn får opbygget en sproglig selvtillid, får udviklet deres forståelse for forskellige ord og får udtrykt sig. Mål er også at understøtte børnenes nysgerrighed til rim og remser således, at børnene bliver styrket i ordlyd, rim og remser.

Tiltag: Leg med ord, ordspil, sange med fagter, sanglege, rim og remser.

Tegn: At børnene gerne vil de sproglige aktiviteter, eksempelvis selv udtrykker ønske om igangsættelse af sproglige aktiviteter som rim, remser, ordspil og lyttelege. Børnene synger med på sangene.

Evaluering: Børnenes udbytte måles, ved at børnene siger flere ord, og deres udtale bliver tydeligere, At børnene gennem leg laver rim og remser, både kendte og selvopfundne. At de udviser turtagning.

Bliv klar til praktikken

Fordybelse på PAU14 – en start på praktikken i hhv. vuggestue, børnehave og SFO

Fra tirsdag uge 10 skal I have omsat jeres fordybelse til noget konkret.

Dato / lektioner:	Indhold:	Bemærkninger:
3. marts 6. lektioner, CRN	I præsenteres for opgaven og stifter bekendtskab med SMTTE-modellen. I skal udarbejde med personlige mål for praktikken, ud fra SMTTE-modellen. Endvidere skal I arbejde med 7-kanten ud fra et konkret praktikmål	I deles op i 2 hold: Vuggestue/BH og SFO. Grupperne hjælper hinanden, der arbejdes individuelt. Søg vejledning mindst én gang i forløbet
3. marts 6. lektioner, CRN	I kører videre med opgaven	Husk at bruge hinanden i forløbet
4. marts 6. lektioner, KV	I kører videre med opgaven	Husk at bruge hinanden i forløbet
5. marts 6. lektioner, KV	I kører videre med opgaven
6. marts 6. lektioner, AML	I fremlægger enkeltvis ved hjælp af cafe’ metoden jeres arbejde fra uge 9 og 10
9.marts 5. lektioner, KV 6. lektion, ETU.	I arbejder konkret med praktikmål. Samt får lavet præsentation til jeres praktiksted.
10. marts, AML 4. lektioner	Har I styr på det hele? Vi ses på skoledage d. 29/4 og 13-14/8

God fornøjelse!